tirsdag den 10. marts 2015

Tyrkisk pide

Tyrkisk pide med feta og persille 

En af mine yndlingsretter er Tyrkisk pide, de laves både med en kødsovs og som man ser her med feta. Jeg er så heldig at have fået vist af nogle søde mennesker hvordan disse laves og det er faktisk ikke så svært. Jeg mindes at jeg ofte også fik dem på restaurant nede i Tyrkiet hvor jeg har været en del gange. Det kan godt minde om en slags pizza da det er en pizzadej der bruges. Man skal ikke blive skæmt af fetaost da den er dejlig cremet og lidt saltet, brug helst gerne en tyrkisk fetaost da de altså er lækrest til disse. 


Pide med feta og persille 
ca. 3-4 stk 

25 g  gær 
3 dl lunken vand 
1 spsk. olivenolie eller solsikkeolie 
½ tsk salt 
1 tsk sukker
400-500 g pizzamel 

500-600 g Tyrkisk fetaost, fået i sådan nogle store dåser og skal skæres ud i små tern
1 potte persille 

Solsikkeolie til pensling (En hvidløgsolie er rigtig god, hvor du presser lidt hvidløg i olien og lader den trække lidt ) 

Server gerne en lækker tomatsalat der til samt lidt bladgrønt 
  • Opløs gæret i lunken vand
  • tilsæt sukker, salt og olie og rør det ud til sukker og salt bliver opløst
  • Rør lidt mel i af gangen til du får en fin og glat dej der ikke klistre alt for meget, den skal være så du lige kan ælte den uden at den sidder fast i bordet. 
  • Sæt dejen til hævning 1 time
  • Del dejen i 3-4 potioner og rul dem ud til en størrelse på ca. 38 cm lang og 14 cm bred
  • Bland hakket feta i små tern og persille og kom på som vist på billedet og fold så enderne sammen og vip sidene lidt ind på midten uden at lukke den helt sammen. 
  • Bag dem midt i ovnen på 2oo grader i ca. 20-25 minutter 
  • Når de kommer ud af ovnen pensler du dem med solsikkeolie eller en olie med presset hvidløg i, hvis man kan lide det. 

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar