onsdag den 29. april 2015

Klassiske hveder

Lækre klassiske hvedeknopper 

Køber du dem eller bager du dem også selv? For ellers er der en fantastisk lækker opskrift på dem lige her. Den herlige duft af kardemomme som spreder sig i køkkenet når de bliver bagt er så fantastisk og kan slet ikke vente til imorgen aften med at sætte tænderne i dem med iskold smør på og en kop varm te.

Fredag d.1 maj er det store bededag og aften før store bededag er der tradition for at vi spiser disse lækre krydret boller som ristes og spises med smør. Det siges at det blev opfundet af bagerne som bagte dem dagen før, for at de kunne holde fri på dagen og så skulle vi bare selv lune dem. Jeg synes det er en rigtig hyggelig tradition og så smager de jo også bare skønt :) 


Hvedeknopper 
18-20 stk 

2½ dl lunken vand 
2½ dl lunken mælk 
20 g gær
2 æg 
½ tsk salt 
50 g sukker 
3 tsk stødt kardemomme 
100 g blød smør 
ca.1-1,2 kg hvedemel 

  • Smuldre gæret og opløs det med det lunken vand og mælk. 
  • Kom salt,sukker og stødt kardemomme i og bland det godt rundt til sukker og salt er opløst. 
  • Rør de to æg ud der i. 
  • Tilsæt lidt mel af gangen mens der bliver rørt en del i dejen, det vil være godt hvis du har en rørmaskine og så der bliver rørt i ca.10-15 min, men du kan også sagtens gøre det i hånden med en træske.
  •  Kom hakket blød smør i og ælt det godt ind i dejen til der ikke er nogle klumper. Når dejen ikke er for våd mere tager du den ud på bordet og ælter dejen med mel til den ikke klistre fast til hænder og bordet mere.
  • Sæt den til hævning i ca.1-1½-2 time et lunt sted. Når den har hævet ruller du den ud til en lang pølse og skær 10-20 boller og sætter dem på en bageblade med lidt mellemrum mellem dem, de skal ikke rør hinanden.
  •  Lad dem hæve endnu ½ time. Bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca.15-20 min, til de har fået sig en fin brun farve og lyder hult når du banker på dem med en negl. 
  • Vend dem ud på en bagerist og lad dem køle helt af. 
  • Skær dem over når de skal spises og rist dem til de bliver sprøde og kom kold smør på :) 

lørdag den 25. april 2015

Frokost sandwich

Lækker frokost sandwich med æg, tomater og agurk

En nem og lækker sandwich til fokost eller til madpakken. Har lavet den med halv rugbrød og halv fibertoast, nogen vil nok også kalde det for en amagermad hvilket det nok også er. Det bløde toastbrød går rigtig godt sammen med en skive rugbrød og giver den lidt bid og så har maven stadig lidt at arbejde med i stedet for ren toastbrød. Det helt op til dig selv hvad du vil komme i den for at du synes den er lækker. Jeg kan godt lide at der er godt med fyld i som passer sammen og giver en masse smags-nuancer, lige som en sandwich. 

Amagermad / sandwich m. æg, tomat og agurk
1 person - 2 trekants sandwich 

1 skive toastbrød - fibertoast eller fuldkorns bruger jeg 
1 skive rugbrød 
smør
1 hårkogt æg - del den med en æggedeler 
1 tomat - i skiver 
4-5 skiver agurk 
mayonnaise
salt og friskkværnet peber 

  • Smør brødet med smør 
  • Fordel æg, tomater, agurk udover rugbrødet og kom den mængde mayonnaise, salt og peber på som ønsket og slut af med toastbrødet på toppen. 
  • Del den med en stor skarp kniv i to trekanter 


tirsdag den 7. april 2015

Farverige frugtspyd

Lækre frugtspyd til festlige lejligheder eller bare som snack 

Jeg synes det er meget lækkert med lidt frugt på bordet til fødselsdage eller når der er gæster. Hvis der er børn er de også en sikker vindere, da de er meget iøjefaldende og så synes de det sjovt at pille frugten af spydet. Du kan lave dem med alle slags frugter, meloner og alle slags bær er velegnet og du kan tage alle dine yndligs og komme på spydet i mundrette stykker. Det eneste du skal bruge er frugt og spyd.  

Jeg har selv brugt følgende: 

Jordbær
Grønne/blå druer 
blåbær
kiwi
mandariner 

Spyd 

  • Skyl alle frygter og bær grundigt.
  • Skær dem ud i mundrette stykker og kom dem på spyd, bær kommer du hele på. 
  • Sæt dem på en tallerken eller i nogle store høje glas


torsdag den 2. april 2015

Blåbærkage med citron og marcipan

Svampet mazarin blåbærkage med citron og marcipan

En fantastisk lækker svampet mazarin blåbærkage med dejlig syrlighed fra citron. Den kan godt minde lidt om min citronmåne, den har bare lige fået et skud med nogle lækre blåbær og lidt ekstra saft. Den er stadig dejlig sød og synes derfor at en fed cremefraiche rørt op med lidt vanilje passer perfekt der til. Så vil du have en dejlig svampet og meget smagfuld kage, så vil den her være et kæmpe hit på kagebordet. 

Mazarinkage blåbærkage 
6-8  stykker. Springform str: 22 cm

120 g ren rå marcipan, revet groft 
145 g sukker 
145 g smør
1 tsk vaniljesukker 
4 æg
130 g hvedemel 
1 tsk bagepulver 
skal af 1 citron, revet fint
2-3 spsk citronsaft 
100 g blåbær 

Server kagen med cremefraiche rørt op med lidt vanilje 

  • Pisk smør og sukker luftig sammen med revet marcipan. 
  • Pisk et æg i af gangen, med lidt mellemrum mellem hvert æg, så dejen bliver tyk og luftig. 
  • Bland alle de tørre dele sammen og vend i æggemassen med en dejskraber skiftevis med citronskal og saft. 
  • Vend til slut blåbær i dejen.
  • Smør en rund for og hæld dejen i, bag den midt i en forvarm ovn på 200 gader i ca.30-35 minutter, tjek evt. efter med en tandstik om den skal have mere tid hvis der sidder rå dej på tandstikken.  
  • Lad kagen køle af inden du vipper den forsigtig ud af formen, omvendt på en tallerken så bunden vender op af. 




Fiskeburger

Hjemmelavet fiskeburger med sprøde grønsager og hjemmerørt dressing 


Den klassiske bøf af oksekød er skiftet ud med en lækker sprød fiskebøf med laksestykker i. Det er en rigtig lækker måde at spise fisk på og man kan fylde sin burger med alle sine yndlings grønsager, hvis de alle sammen kan være der. Man kan vælge den dressing man nu har lyst til, men har lavet en lækker dressing med lidt syre og bid i som passer rigtig godt sammen med fisken. Man kan også lave en remouladedressing og komme i som også smager fantastisk med fiskebøffen. 

Fiskeburger med grønsager og dressing 
4 store burger 

4 burgerboller, jeg fandt nogle lækre grove burgerboller 

Fiskebøffer 
400 g fiskefars, gerne torsk 
225 g frisk laks, 2 lakse-potioner, Skåret i små tern 
1 lille løg, revet fint eller skåret i fine tern
2 spsk mælk eller vand 
2½ spsk mel 
1 æg
salt 
peber 
2 spsk solsikkeolie + 1 spsk smør - til stegning 

Dressing 
1 spsk ketchup 
½ dl mayonnaise 
1 spsk creme franiche 18 % 
2 spsk citron saft
5 cornichoner, hakket i fine tern
peber 

Fyld
valgfri salat 
2-3 tomater 
1/3 af 1 agurk 
1 rødløg
3-4 radiser 
6-8 grønne asparges, kan undlades 

  • Bland alle ingredienserne til dressing og smag den til med citron og peber og sæt den på køl. 
  • Bland alle ingredienserne i en skål til fiskebøffer og sæt det på køl ca.10 minutter, det behøves ikke, jeg synes bare den bliver mere fast og nemmere at arbejde med så. 
  • Kom olie og smør på en pande og varm det op.
  • Tag ca. 2 spsk fiskefars på panden og glat det ud til en flad og rund bøf. Steg dem sprøde og gyldne på hver side. Kom dem på op i et fad og hold dem lune i ovnen. 
  • Når du har lavet alle bøfferne, luner du bollerne i ovnen til de får en sprød overflade. 
  • Skær din burgerbolle over og smør dressing på begge halve, kom snittet salat på, en bøf og så resten af fyldet.