lørdag den 16. september 2017

Chokolade roulade




En hurtig lækker chokolade roulade med flødeskum og brombærmarmelade. Når lysten til en hurtig lækker kage melder sig, så er det nok en af de hurtige kager man lave eller hvis der kommer uventet gæster, så kan den her hurtig laves.


Chokolade roulade 
m. flødeskum og brombærmarmelade.
Ca. 6. personer 


Bund:
140 g rørsukker 
4 æg
½ tsk vaniljesukker
knsp bagepulver
35 g kakaopulver
70 g hvedemel 

Fyld:
1/4 fløde
3-4 spsk brombærmarmelade eller en anden slags.


150 g mørk chokolade til overtræk 


  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Pisk sukker og æg sammen til det bliver tyk og luftigt.
  • Bland alle de tørre dele sammen og sigt i æggemassen og vend det sammen.
  • Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og glat det ud, dejen skal være jævnt fordelt så det lige tyk lag over det hele.
  • Bag den midt i ovnen i ca. 8 min.
  • Når den er taget ud af ovnen drysser du lidt sukker udover og sætter et stykke bagepapir ovenpå og så vender du bunden rundt og over på der nye bagepapir.
  • Lad den ligge på køkkenbordet med en hårdt opvredet klud over sig i 2 min, træk så derefter bagepapiret forsigtig af bunden og lad den ligge og køle af.
  • Pisk imens flødeskummet, den skal være lidt fast.
  • Smør flødeskum ud på den afkølet bund og derefter marmelade på et lille stykke i den ene ende, det er den ende du starter med at rulle ind af.
  • Rul den forsigtig sammen uden at klemme for meget sammen på den. 
  • Smelt chokoladen og hæld over rouladen og sæt den på køl til den skal serveres. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar