tirsdag den 19. september 2017

Laks i tomat fløde sovs




Frisk pasta med laks i tomat fløde sovs, nem og lækker ret til hverdagen. Den kan også sagten bruges til en romantisk middag, piftet op med lidt frisk basilikum og et glas vin til. 



Laks i tomat og fløde
3-4 per. 


450 g fersk laks

1 d. hakket tomat
1 moden tomat 
1 lille løg
2 fed hvidløg
1½ tsk tørret basilikum
1 grønsags bouillonterning  
2 dl fløde 
3 håndfulde frisk spinat

sukker
salt
peber 

1 pakke frisk pasta



  • Hak løg, hvidløg og tomaten og svits af i en gryde med lidt olie i 2-3 min.
  • Tilsæt dåsen med hakket tomater og basilikum og lad det simre 5 min og blend det hele med en stavblender så der ingen klumper er.
  • Tilsæt bouillonterning  og fløde, lad sovsen småsimre, smag den til med salt, peber og sukker. 
  • Fjern skindet fra laksen og steg den kort af på en pande med lidt olie og skær den ud i mundrette stykker, vend laksen forsigtig i sovsen sammen med grovhakket spinat. 
  • Kog pastaen 2 min og vend den i sovsen, forsigtigt så laksestykkerne ikke går for meget i stykker. 
  • Servere pastaretten med det samme. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar