fredag den 13. april 2018

Bagt havregrød



Bagt havregrød med æbler, blåbær og mandler, kan spises som morgenmad eller som en sund dessert.
Man kan godt køre lidt træt i havregryn m. mælk eller havregrød, så prøv at bag den i stedet, det som at spise en mellemting af havregrød og kage. 



Bagt havregrød m. æbler og blåbær.
Ca. 4. personer 

1 lille æble
1 dl blåbær
3 dl havregryn 
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
knsp. Salt
1 æg
3 dl mælk 
1 håndfuld mandler
2 spsk honning
½ spsk kokosolie (kan undlades) 


  • Skær æblerne i tyndeskiver og kom dem i bunden af et smurt fad sammen med blåbær.
  • Bland havregryn, salt, vanilje og bagepulver sammen og kom det i fadet.
  • Pisk æg sammen med mælken og hæld udover.
  • Bland grofthakket mandler med honning og kokosolie og fordel det udover.
  • Bag grøden midt i ovnen på 200 grader i ca. 25 min, til den er blevet fast og gyldenbrun på toppen. 


Server gerne den bagte havregrød med til skyr eller yoghurt. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar